Vilkår og betingelser

Untitled Document

Disse vilkår og betingelser for brug af hjemmesiden ("Brugervilkår") regulerer (sammen med vores Persondatapolitik og øvrige dokumenter, der er henvist til deri) din brug af og adgang til vores hjemmeside www. brother.dk ("Hjemmesiden"), hvad enten du bruger den som gæst eller registreret bruger.

Brother Nordic A/S ("Brother", "vi" eller "os") er et selskab registreret i Danmark med CVR-nr. 54 03 46 28, og med registreret adresse; Baldershøj 22, 2635 Ishøj. Selskabets momsnummer er 54 03 46 28.

Hjemmesiden må kun bruges til informative formål. Når du bruger eller downloader materiale fra Hjemmesiden, accepterer du at være juridisk bundet af disse Brugervilkår. Hvis du ikke kan acceptere at være bundet af disse Brugervilkår, skal du afstå fra at anvende eller downloade materiale fra Hjemmesiden.

Ud over disse Brugervilkår vil du eventuelt skulle acceptere andre vilkår og betingelser i relation til bestemte tjenester og/eller produkter, som vi fra tid til anden måtte lægge ud på Hjemmesiden. Såfremt der er uoverensstemmelser mellem sådanne vilkår og betingelser og disse Brugervilkår, vil vilkårene og betingelserne for en bestemt tjeneste eller produkt have forrang.

Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til disse Brugervilkår eller Hjemmesiden, kan du kontakte os på den adresse, der er anført under Contact Us.

Adgang til Hjemmesiden

Der gives en midlertidig adgang til Hjemmesiden, og Brother forbeholder sig ret til at fjerne eller ændre adgangen til eller brugen af Hjemmesiden uanset årsag og uden varsel. Brother påtager sig i videst muligt omfang intet ansvar over for dig eller tredjemand, såfremt Hjemmesiden ikke er tilgængelig på et givent tidspunkt eller i en given periode uanset årsagen hertil.

Din brug af Hjemmesiden

Du må kun bruge Hjemmesiden til lovlige formål. Du må ikke bruge Hjemmesiden:

(a) på en måde, der strider mod gældende love, regler og kutyme,

(b) på en ulovlig eller svigagtig måde eller til et ulovligt eller svigagtigt formål,

(c) med henblik på at skade eller forsøge at skade mindreårige,

(d) til at afsende, bevidst modtage, uploade, downloade, bruge eller genbruge materiale, der ikke overholder Brothers standarder for Brugerindhold, som anført nedenfor,

(e) til at overføre eller foranledige afsendelse af uopfordrede eller ulovlige reklamer eller salgsfremmende foranstaltninger eller andre lignende henvendelser (spam), eller

(f) til bevidst at overføre data, afsende eller uploade materiale, der indeholder vira, trojanske heste, orme, tidsindstillede bomber, tastaturloggere, spyware, adware eller andre skadelige programmer, data eller koder.

Du accepterer endvidere:

(a) ikke at gengive, reproducere, kopiere eller videresælge nogen del af Hjemmesiden i strid med disse Brugervilkår, og

(b) ikke uden bemyndigelse at skaffe dig adgang til, gribe ind i, beskadige eller forstyrre:

(i) nogen del af Hjemmesiden,

(ii) noget udstyr eller netværk, som Hjemmesiden er hosted på,

(iii) noget software, der bruges til udbud af Hjemmesiden, eller

(iv) noget udstyr, netværk eller software, der ejes eller bruges af tredjemand i forbindelse med din brug af Hjemmesiden.

Vi kan til enhver tid begrænse adgangen til dele af Hjemmesiden eller til hele Hjemmesiden, så den kun kan anvendes af registrerede brugere hos Brother.

Hvis du opretter eller har modtaget et brugernavn, password eller anden information som led i Brothers sikkerhedsprocedurer, skal du behandle disse oplysninger fortroligt, og du må ikke videregive dem til tredjemand. Brother kan til enhver tid spærre et brugernavn eller password, hvad enten det er oprettet af dig eller tildelt af Brother, såfremt Brother vurderer, at du har overtrådt bestemmelserne i disse Brugervilkår eller som følge af en reel eller formodet sikkerhedsrisiko.

Du skal også selv sikre, at alle personer, som skaffer sig adgang til Hjemmesiden via din internetforbindelse, eller som bruger dit brugernavn, er bekendt med og overholder disse Brugervilkår.

Interaktive tjenester

Når du benytter dig af en funktion på Hjemmesiden, der gør det muligt for dig at uploade feedback, kommentarer, anmeldelser og/eller andet materiale til Hjemmesiden eller at kontakte andre brugere af Hjemmesiden (samlet "Brugerindhold"), skal sådant Brugerindhold overholde standarderne for indhold som beskrevet nedenfor.

Du giver hermed Brother en ikke-eksklusiv, verdensomspændende, royalty-fri, fuldt betalt, tidsubegrænset, uigenkaldelig, overdragelig licens uden begrænsninger af nogen art til alle dine rettigheder til Brugerindholdet, inklusiv retten til at hoste, cache, registrere, kopiere, fremvise, overføre, uploade, overdrage, downloade og distribuere og foretage ændringer i sådant Brugerindhold. Du accepterer også at fravige lov nr. 202 af 2010 om ophavsret (Ophavsretsloven) § 54, således at varslet på 6 måneder udvides til 2 år og udnyttelsesfristen på 3 år udvides til 5 år.

Du bedes anvende Hjemmesiden på ansvarlig vis. Du er selv ansvarlig for lovligheden, pålideligheden, integriteten, nøjagtigheden, fuldstændigheden og kvaliteten af Brugerindhold, som du uploader eller lægger ud på Hjemmesiden, og Brother påtager sig i videst muligt omfang intet ansvar for lovligheden, pålideligheden, integriteten, nøjagtigheden, fuldstændigheden eller kvaliteten af Brugerindhold, som du eller en anden bruger af Hjemmesiden indsender eller lægger ud på Hjemmesiden.

Brother overvåger, gennemgår, verificerer, eller indestår ikke for det Brugerindhold, som du eller en anden bruger af Hjemmesiden indsender. Brother fraskriver sig i videst muligt omfang som tilladt i henhold til lovgivningen ansvaret for Brugerindhold, herunder uden begrænsning i relation til:

(a) indholdet og nøjagtigheden af Brugerindhold, som du eller en anden bruger uploader eller indsender, eller som du eller en anden bruger overfører, distribuerer eller på anden måde gør tilgængelig via Hjemmesiden,

(b) din eller tredjemands adgang til eller ændring af Brugerindhold,

(c) Brugerindhold, som er ærekrænkende, ulovligt, uanstændigt, stødende, truende, eller som krænker tredjemands rettigheder, herunder uden begrænsning vedrørende immaterielle rettigheder eller ret til fortrolighed eller til beskyttelse af privatlivets fred,

(d) Brugerindhold, der ikke overholder gældende love, regler og kutymer, eller som støtter eller tilskynder til ulovlige aktiviteter, eller

(e) Brugerindhold, der indeholder beskadigede filer, tidsindstillede bomber, trojanske heste, vira, orm eller andre eller andre tekniske skadelige data, programmer eller software.

Standarder for indhold

Alt Brugerindhold, der uploades eller indsendes til eller overføres, distribueres eller på anden måde gøres tilgængelig via Hjemmesiden, skal overholde følgende indholdsstandarder. Du må ikke offentliggøre, opslå, registrere, linke til eller på anden måde distribuere eller overføre Brugerindhold, som:

(a) krænker eller kan krænke tredjemands immaterielle rettigheder eller ret til privatlivets fred i henhold til lov nr. 1007 af 2012 om straf (Straffeloven), kapitel 27 om freds -og æreskrænkelser,

(b) ikke overholder gældende love, regler og kutymer, eller som støtter eller tilskynder til ulovlige aktiviteter,

(c) du ikke har de nødvendige rettigheder, samtykker eller tilladelser til,

(d) du bruger til at udgive dig for at være en anden person eller til at forvanske din identitet eller dit tilhørsforhold til en anden person,

(e) vil kunne narre eller vildlede en anden person , eller som er misvisende eller ukorrekt,

(f) støtter, opfordrer til eller indeholder fornærmeligt, ærekrænkende, voldeligt, chikanerende, usømmeligt, uanstændigt, pornografisk, truende, vulgært eller på anden måde upassende, stødende eller ulovligt materiale, eller som kan skade mindreårige,

(g) indeholder beskadigede filer, tidsindstillede bomber, trojanske heste, vira, orm eller andre eller andre skadelige data, programmer eller software, eller

(h) er udarbejdet i strid med en juridisk forpligtelse over for tredjemand, f.eks. en kontraktmæssig forpligtelse eller fortrolighedsforpligtigelse.

Når du indsender, uploader, distribuerer eller overfører Brugerindhold eller gør Brugerindhold tilgængeligt via Hjemmesiden, indestår du for, at:

(a) dette Brugerindhold overholder ovennævnte indholdsstandarder, og du kan bliveerstatningspligtig efter dansk rets almindelige regler for tab som følge af ethvert krav, søgsmål, sagsanlæg, herunder eksempelvis for udgifter, omkostninger (herunder i videst muligt omfang advokatsalærer og andre honorarer), bøder og bodsbeløb, som Brother måtte blive pålagt eller ifalde som følge af eller i forbindelse med din manglende overholdelse af ovennævnte indholdsstandarder,

(b) du ejer, har licens til eller er godkendt bruger af dette Brugerindhold.

Når du uploader Brugerindhold eller på anden måde gør Brugerindhold tilgængeligt på Hjemmesiden, accepterer du, at andre kan se og få adgang til dette Brugerindhold.

Brother forebeholder sig ret til uden varsel at fjerne Brugerindhold, som du har opslået eller uploaded, hvis vi modtager information om eller vi selv vurderer, at dette Brugerindhold ikke overholder ovennævnte indholdsstandarder.

Brother har endvidere i henhold til den af dig accepteret Persondatapolitik ret til at videregive oplysninger om din identitet til en tredjemand, der påstår, at Brugerindhold, som du har opslået, indsendt, uploaded eller på anden måde distribueret eller gjort tilgængelig via Hjemmesiden, er ulovligt, ukorrekt eller ærekrænkende eller udgør en krænkelse af dennes immaterielle rettigheder eller dennes ret til privatlivets fred eller strider mod en juridisk forpligtelse over denne tredjemand.

Når du uploader, indsender eller på anden på gør Brugerindhold tilgængeligt på Hjemmesiden, accepterer du på vores foranledning at give os alle de oplysninger og yde al den bistand, der med rimelighed måtte være nødvendig, herunder bl.a. at fremlægge eventuelle dokumenter eller korrespondance, i forbindelse med modtagelsen af en klage eller et krav eller søgsmål anlagt af tredjemand i relation til dette Brugerindhold.

Vi har også i henhold til den af dig accepteret Persondatapolitik ret til at videregive oplysninger om din identitet og/eller Brugerindhold, som du har opslået, indsendt, uploaded eller på anden måde gjort tilgængelig ved hjælp af Hjemmesiden eller en del af denne, til en retsinstans, en myndighed eller et andet administrativt organ med kompetence i forbindelse med en klage, et krav eller et søgsmål.

Hvis Brugerindhold på Hjemmesiden efter din mening:

(a) indeholder indhold, der ikke overholder ovennævnte indholdsstandarder, eller

(b) krænker dine immaterielle rettigheder,

bedes du informere os om sådant Brugerindhold og/eller den påståede krænkelse og give os alle nødvendige oplysninger ved anvendelse af den adresse, der fremgår under "Kontakt os" på Hjemmesiden.

Immaterielle rettigheder til Hjemmesiden

Brother er indehaver af eller har licens til ophavsretten og alle øvrige immaterielle rettigheder til Hjemmesiden og til Hjemmesidens indhold. Alle rettigheder forbeholdes.

Du har ret til at udskrive og downloade uddrag af Hjemmesiden til dit eget personlige ikke-erhvervsmæssige brug, forudsat at du ikke ændrer indholdet, at du ikke bruger grafik eller fotos adskilt fra den medfølgende tekst, og at du ikke fjerner nogen meddelelse om ophavsret eller varemærkeret eller andre meddelelser om beskyttelse af ejendomsret fra disse uddrag.

Du må ikke bruge noget materiale på Hjemmesiden til erhvervsmæssig brug uden først at indhente en licens fra Brother eller fra vore licensgivere.

Hvis du udskriver eller downloader en del af Hjemmesiden eller Hjemmesidens indhold i strid med disse Brugervilkår, mister du øjeblikkeligt retten til at bruge Hjemmesiden, og vi kan vælge, om du skal returnere eller tilintetgøre eventuelle kopier af dette materiale, som du måtte have taget.

Tillid til informationer

Kommentarer og andet materiale eller informationer, der lægges ud på eller på anden måde gøres tilgængelige via Hjemmesiden, skal ikke anses for at udgøre rådgivning. Vi fraskriver os således i videst muligt omfang ethvert ansvar, såfremt du eller en anden, der har fået kendskab til Hjemmesidens indhold, måtte handle i tillid til sådant materiale eller sådanne informationer.

Brugerindhold, som gøres tilgængeligt på Hjemmesiden af Hjemmesidens brugere, afspejler alene disse brugeres synspunkter og kan ikke tages som udtryk for Brothers synspunkter. Brother støtter ikke sådant Brugerindhold.

Brug af dine personoplysninger

Vi anvender de personoplysninger, som vi måtte indhente fra dig i forbindelse med denne Hjemmeside, i overensstemmelse med vores Persondatapolitik. Du bekræfter, at du har læst Persondatapolitikken og accepterer de deri anførte vilkår.

Vort ansvar

Hjemmesiden og oplysningerne og indholdet på denne udbydes "som beset" uden nogen - i det omfang lovgivningen tillader det - garantier, indeståelser, betingelser eller tilsikringer af nogen art, hverken udtrykkelige eller stiltiende (herunder uden nogen garanti om, at Hjemmesiden vil være tilgængelig, fungere uden afbrydelser eller være fejlfri).

I det omfang lovgivningen tillader det, fraskriver vi os hermed ethvert ansvar for:

(a) tab, skader og omkostninger, såvel direkte som indirekte, som du måtte lide eller blive pålagt i forbindelse med Hjemmesiden eller i forbindelse med brugen, manglende brug eller resultater af brugen af Hjemmesiden, herunder men ikke begrænset til rent økonomiske tab, samt for tab eller skader på dit hardware, dine data eller dine oplysninger,

(b) indhold, oplysninger og materiale, der lægges ud eller gøres tilgængeligt på Hjemmesiden (herunder men ikke begrænset til Brugerindhold, som du eller andre brugere af Hjemmesiden opslår, uploader eller på anden måde gør tilgængeligt),

(c) hjemmesider, der linkes til via Hjemmesiden, og

(d) et eventuelt omsætningstab, som du måtte lide, herunder men ikke begrænset til indtægtstab, omsætningstab, avancetab, mistede ordrer, uopnåede besparelser, mistede data eller tab af intern tid.

Dette berører ikke vort ansvar for dødsfald eller personskade, der måtte opstå som følge af uagtsomhed fra vores side, eller vort ansvar for svig eller svigagtig afgivelse af urigtige oplysninger eller andet ansvar, der ikke kan fraskrives eller begrænses i henhold til gældende ret.

Sikkerheden ved at kommunikere via internettet (herunder med e-mails) afhænger af mange faktorer uden for vores kontrol. Vi indestår ikke for sikkerheden eller fortroligheden af elektronisk kommunikation og påtager os i videst muligt omfang intet ansvar for tab eller skader, som du måtte lide i forbindelse med overførslen af sådan kommunikation.

Brother påtager sig i videst muligt omfang intet ansvar for din manglende opkobling eller adgang til Hjemmesiden, hvor dette skyldes fejl eller problemer ved din egen hardware, software, netværk eller sikkerhed eller din internetudbyder eller lignende problemer.

Midlertidig udelukkelse og ophør

Vi afgør efter eget skøn, om din brug af Hjemmesiden udgør en misligholdelse af disse Brugervilkår. I tilfælde af misligholdelse af disse Brugervilkår kan Brother træffe de forholdsregler, som Brother anser for passende.

Manglende overholdelse af disse Brugervilkår kan medføre, at vi træffer følgende foranstaltninger:

(a) øjeblikkelig, midlertidig eller permanent inddragelse af din ret til at bruge eller få adgang til Hjemmesiden eller dele af denne,

(b) udstedelse af en advarsel til dig,

(c) anlæggelse af søgsmål mod dig med krav om erstatning for ethvert tab (herunder men ikke begrænset til så vidt muligt rimelige administrative og advokatomkostninger), som vi måtte pådrage os som følge af din misligholdelse af disse Brugervilkår,

(d) yderligere retsforfølgelse af dig, og/eller

(e) fremsendelse af de oplysninger til politi- og tilsynsmyndigheder, som vi med rimelighed måtte anse for nødvendige, eller som er påkrævet i henhold til gældende lov, og som fremgår af den af dig accepteret Persondatapolitik.

Brother fraskriver sig i videst muligt omfang ansvaret for foranstaltninger, der iværksættes som reaktion på misligholdelse af disse Brugervilkår. De i disse Brugervilkår beskrevne reaktioner er uden begrænsning, og Brother kan træffe enhver anden forholdsregel, som Brother med rimelighed måtte anse for hensigtsmæssig.

Vira, hacking og andre strafbare handlinger

Du må ikke misbruge Hjemmesiden ved forsætligt at indføre vira, trojanske heste, orme, logiske bomber eller andet teknisk skadeligt materiale. Du må ikke forsøge at skaffe dig uberettiget adgang til Hjemmesiden, Hjemmesidens server, eller til enhver anden server, computer eller database med forbindelse til Hjemmesiden. Du må ikke angribe Hjemmesiden via et Denial of Service-angreb eller et distribueret Denial of Service-angreb.

Hvis du misligholder ovennævnte bestemmelse, begår du en kriminel handling i henhold til Straffelovens §§ 263 og 291. Vi anmelder en eventuel misligholdelse til politiet og andre relevante myndigheder, og vi vil samarbejde med disse myndigheder ved at oplyse dem om din identitet. I tilfælde af misligholdelse, mister du retten til at bruge Hjemmesiden med øjeblikkelig virkning.

Vi påtager os i videst muligt omfang intet ansvar for tab eller skader, som skyldes et distribueret Denial of Service-angreb, vira eller andet teknisk skadeligt materiale, der kan inficere eller påvirke dit computerudstyr, computerprogrammer, data eller andet rettighedsbeskyttet materiale i forbindelse med din brug af Hjemmesiden eller i forbindelse med, at du downloader materiale, der er opslået eller på anden måde gjort tilgængeligt på Hjemmesiden eller på en anden hjemmeside, som Hjemmesiden linker til.

Links fra Hjemmesiden

Hjemmesiden kan indeholde links til andre hjemmesider og ressourcer, der udbydes af tredjemand eller Brothers koncernforbundne selskaber. Disse links tjener alene informationsformål. Brother har ikke rådighed over indholdet på disse hjemmesider og ressourcer og påtager sig intet ansvar for dem eller for tab eller skade, der måtte opstå i forbindelse med brugen af disse. Enhver brug af sådanne hjemmesider er omfattet af de vilkår og betingelser, der gælder for og fremgår på disse hjemmesider.

Lovvalg og værneting

Disse Brugervilkår og alle dokumenter, der henvises til heri, og eventuelle tvister eller krav, der måtte opstå i forbindelse med dem eller vedrørende deres genstand eller tilblivelse (herunder tvister og krav uden for kontrakt), er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret.

De danske domstole har enekompetence til at afgøre eventuelle tvister og krav, der måtte opstå i forbindelse med et besøg på Hjemmesiden eller disse Brugervilkår, idet vi dog udtrykkeligt forbeholder os ret til at anlægge sag mod dig for misligholdelse af disse Brugervilkår i dit hjemland eller i et andet relevant land.

Ændringer af disse Brugervilkår

Vi kan til enhver tid ændre disse Brugervilkår ved at ændre denne side. Du forventes fra tid til anden at tjekke, om vi har foretaget ændringer af denne side, da disse er bindende for dig. Nogle af bestemmelserne i disse Brugervilkår kan også være erstattet af bestemmelser eller meddelelser, som findes et andet sted på Hjemmesiden. Hvis vi foretager væsentlige ændringer i Persondatapolitikken, der betragtes som byrdefulde for dig, vil vi dog altid særskilt indhente dit samtykke til dette.